Skal vi bare være enige om, at der ikke har været meget musik i mariannesvit.dk på det sidste? Nu har jeg lige klappet en noget beskeden hjemmeside sammen, så jeg i hvert fald kan findes, hvis nogen af jer lige står og mangler en meter garn eller to. Adressen er som den plejer http://mariannesvit.dk
Heller ingen strikkeri-billeder denne gang, selv om jeg faktisk har formået at få min gamle Passap til at samarbejde om udfærdigelsen af et par sokker – og det er så også løgn: Udarbejdelse af foreløbig én sok, men så er den også gammelrosa. Det skal nok blive Øndigt!
Til gengæld klør jeg lige på med et par billeder fra Djursland i solskin og almen fodkulde.
Et helt tilfældigt sted i Vejlby
En lille bid af Vejlby Kirke (ikke den Vejlby Kirke!)
Elmast et sted mellem Revn og Allelev (så vidt jeg husker – i hvert fald på de kanter)
Samme, bare lidt flere af slagsen
En stump af kanalsystemet i yderste udkant af Kolindsund
Frost og tø
Når man nu har ret til at glæde sig over lidt, så er jeg da noget i retning af megalykkelig for, at jeg lige nøjagtig ikke tilhører den kategori af mennesker, der flintrer ud og pudser vinduerne en gang om ugen. Sæt nu jeg havde gjort det i går! I dag er Dybdalvej nemlig blevet til Kanalsporet, og stuevinduerne smadres til med smattet tøvand, hver gang en voldhund af en bilist fræser gennem “pytten”.
Jeg nægter at dokumentere min påstand, fordi det helt givet vil betyde, at jeg skal bruge tid på rensning og udbedring af fotolinse. Og det gider jeg så ikke.
Jeg er godt nok ikke ret god til at vente …
Jeg skulle bare lige se, om jeg stadig kunne få rykket et eller andet gennem maskinen – og det blev så til en brun sag, der passer under regnfrakken eller anorakken, når madammen går i skoven.
Og nej, det er ikke en fejl, at den flaner i halsen. Jeg befinder mig i øjeblikket et sted i livet, hvor jeg absolut ikke og under ingen omstændigheder skal have noget uldent til at sidde tæt i halsen. Sådan er det bare, og så må sweateren jo se ud derefter – og pæn er den squnte!
Note til mig selv: Maskinstrikket rib sucks, i hvert fald i denne udgave. Find på noget andet!
Efter at have været noget nær bundfrossen i månedsvis har jeg da lige fået den uhørt geniale tanke, at jeg vil strikke mig en islænder (-look alike, er det så). Jeg kan nu vælge at strikke som en gal, så den faktisk får en funktion denne sæson eller jeg kan strikke den til skabet. Hmm. Jeg kan også tage til et koldt sted til sommer og få brug for den.
Arhh, jeg er da ligeglad. Hvis jeg har lyst til en islænder (-look alike), så er det sådan det bliver – sommer eller vinter.
Som de fleste efterhånden nok er bekendte med, har denne vinter været både lang, streng og hvid. Ikke et ondt ord om det herfra, for alternativet kender vi jo alle sammen til bevidstløshed: Trøstesløs regn fra morgen til aften og fra mandag til søndag.
Sideeffekten ved en rigtig vinter er god og rigelig motion for dem, der kan sådan noget med snemænd og lange brædder på fødderne. I det aldeles danske Søhøjland ved Gjern var skiudlejningen nærmest kaotisk i vinterferien. DanParcs som det nu så mundret hedder, fik for efterhånden mange år siden etableret helårsskibakker. Når der ikke er sne, kører dem der har lyst til det på opvaskebørster. Det lyder underligt, men det kan vist lade sig gøre. I hvert fald er der både skilifte, pukkelpist og alt muligt. Nåh, men i vinterferien så det nogenlunde sådan ud i skibutikken.
For os der ikke ligefrem står i kø for at få ski på, var det en forholdsvis lang og kold affære – men der var kaffe på kanden, og så gik det jo alligevel.
Hende her har aldrig stået på ski før. Til gengæld har hun tilbragt en rum tid med hjul under fødderne, så hun tog skiene på, kørte lidt frem og tilbage – og så var det ellers Hej Hej Mor! Vi ses!
Jeg er ingen ørn til at hækle, men det forhindrer mig ikke i at gøre det. Lapper. Til et stoort tæppe. Måske. Man skal aldrig sætte ambitionsniveauet for lavt.
Sagen er, at jeg har kasser fulde af små rester i alle farver fra dengang, jeg lavede garnkort. En lap vejer 6 g, og så er det egentlig bare derudaf.
Det meste af tiden foregår hækleriet stående, for jeg har fundet ud af, at det er et glimrende tidsfordriv, mens jeg vinder garn op til mine lørdagskunder (eller alle andre dage-kunder, bare de ringer i forvejen). Garnvinding er normalt dræbende kedeligt, men med ladt hæklenål er det slet ikke så galt. Jeg vil faktisk gå så langt, at det er hyggeligt.
Og lørdagskunder apropos: Jeg er så rasende tilfreds med, at jeg har lukket netbutikken. Det er 1 mio. gange hyggeligere at have rigtige, levende kunder i butikken, så vi kan snakke om sagerne, rykke lidt i ulden og i det hele taget udveksle erfaringer og gode ideer udi strikkeriets ædle kunst. Så husk, at jeg har åbent i kælderbutikken hver lørdag fra 10 til 14 – og ellers efter aftale. Men det kan også lade sig gøre at bestille garn over mail eller telefon, hvis Djursland ligger lidt uden for aktionsradius.
Så kører WordPress version 2.9.1 – og så fåes de ikke nyere! Jeg fandt endda mit gamle tema på bunden af rodekassen, og nu ligner det hele sig selv. Men dagen er fuld af andre svære problemer, se bare her:
Hvad er der galt i dette billede? Ingenting. Dyret ligger til afkøling. Min laptop er 100 % stabil. Den bliver overophedet og dør hver halve time. Men nu skal jeg skynde mig at bestille en ny, inden jeg igen sidder med sort skærm, og den lille satan er forsvundet over i en for mig ukendt parallel verden. See ya!
